Om Flagfootball

Flag Football er variant af Amerikansk Football, som først at fremmest er kendetegnet ved at være en non-kontakt sport.

Altså er fysiske taklinger og blokeringer som i Amerikansk Football er tilladt, forbudt i FlagFootball.

Man spiller i stedet med et bælte med to ”flag” placeret på hofterne, som modstanderen skal tage af for at stoppe modstanderen. Når flaget er taget, stopper spillet.

Derudover spilles sporten i 5 mod 5 mands-version, på en mindre bane samt af to halvlege af hver 20 minutter.

Flag Football bevarer alle de tekniske og taktiske elementer fra Amerikansk Football, som at kaste, løbe og forsvare bolden.

Som i Amerikansk Football, går spillet ud på at enten løbe eller kaste bolden ned i modstanderens end-zone.

Point systemet og grund princippet i reglerne er næsten identiske, dog forekommer der enkelte ændringer som tager hensyn til at Flag Football spilles som 5 mod 5, at det ikke er tilladt at blokere og takle som i Football og at man spiller med et bælte med flag placeret ved hofterne.

Læs mere

Skole Flagfootball

Vil i gerne hurtigt og let i gang med at spille amerikansk fodbold på jeres skole, så er flagfootball måske noget for jer.

Flag football er et hurtigt og sjovt spil der indeholder alle de gode ting fra amerikansk fodbold løb, kast og taktik, bare uden fysisk kontakt- så alle kan være med.

Flagfootball minder om en krydsning mellem fodbold og håndbold spillet på græs og kan spilles af alle uanset køn, alder og størrelse.

Flagfootball spilles på en mindre bane 25x50 meter, hvor man har 4 forsøg til at få bolden over midten af banen, får man bolden over midten har man yderligere 4 forsøg til at score.

Et flagfootball hold har 5 spillere på banen af gangen. Alle spillere på banen er udstyret med et flag bælte med 2 flag, I flagfootball laver man en tackling ved at rykke et flag af sin modstander.

Vil i vide mere om sporten kan i læse alt om regler og spillet på www.DAFF.dk

Viborg Bullets kan hjælpe jer med hurtigt at komme i gang med skole flag - kontakt klubben og lav en aftale om et skole besøg.

Læs mere