Hvem er midwest musketeers?
Midwest Musketeers er en amerikansk fodboldklub sammensluttet af to klubber. Viborg Bullets og Skive Gators. Klubben huser træningsfaciliteter både i Skive og Viborg. Hos os kan alle være med. Tyk, tynd, hurtig, langsom. Alle har en plads hos Midwest Musketeers.
Hør hvad Rasmus Bukhave, Chris Andersen og Head Coach Nikolaj Kæseler fortæller om klubben.
Vores mission
Midwest Musketeers har en mission om at være bindeleddet mellem klub, forældre, spiller og offentlige instanser. Det er vores mål at repræsentere Midwest Musketeers udadtil og skabe et godt klub image i samarbejde med forældre og spillere.
Vi bestræber os på at skabe solide økonomiske rammer omkring amerikansk fodbold i Skive og Viborg samt at opbygge et udviklingsorienteret træningsmiljø for alle aldersgrupper.
Klubben har plads til alle og fokuserer på at skabe bredde i klubben med fokus på talent udvikling både for elite og ungdoms/senior hold lokalt i Midt- og Vestjylland.
Vores vision
Midwest Musketeers fælle vision er at være en attraktiv klub og et godt sted at dyrke amerikansk fodbold. Vi har et mål om hele tiden at kunne tilbyde alderssvarende og udviklende træning.
Vi arbejder for at klubben altid skal forblive en seriøs samarbejdspartner for sponsorer.
Vi forsøger på altid at udvise god sportslig opførsel samtidig med at vi sprudler af dynamik og aktivitet. Vi arbejder for at skabe en positiv holdånd, der rækker ud over sporten og vi dyrker sammenholdet gennem sporten.
Vi har i klubben nogle mål om at arrangere bootcamp hvert år og at bibeholde et godt samarbejde til andre klubber deriblandt forbundet DAFF. Vi vil gerne opnå et større netværk til klubber i Skandinavien og Europa.
Vi tænker langsigtet og udviklingsorienteret og har fokus på uddannelse af trænere, dommer og frivillige ledere.
Vil vil gøre amerikansk fodbold til en interessant og seværdig sport i Midt- og Vestjylland.
Klub regler
Midwest Musketeers er en frivillig forening med stolte traditioner inden for amerikansk fodbold og en solid forankring i den danske forenings tradition.
Da vi gerne vil hjælpe vores medlemmer med at efterleve de traditioner, klubben er baseret på, har vi lavet et sæt klub regler.
Klubbens regler er en rettesnor for, hvordan vi forventer, at medlemmerne opfører sig på/udenfor banen, når de er i klubben.
Reglerne vil blive opdateret efter behov og det vil primært dreje sig om mindre rettelser, der følger klubbens udvikling og eventuelle fejl der bør rettes. Disse regler gælder for medlemmer og deres forældre, når de melder
sig ind i klubben.
Værdier
Det skal være spændende og attraktivt at være medlem, træner og frivillig leder i Midwest Musketeers. Rummelighed er en af de største værdier, vi har i klubben. Der er plads til alle uanset talent, alder, størrelse, køn og etnisk baggrund. Vi har i klubben respekt for hinanden.
Vi forsøger på at opretholde høj kvalitet i ledelse, træning og uddannelse samt at have en aktiv og innovativ alderssvarende udvikling af talenter inden for amerikansk fodbold. Vi kigger på udviklingen af det hele menneske og at have fairplay med når vi trækker i spillerdrageten.
Har du lyst til at være med?
Vi har plads til alle - Om du er tyk, tynd eller høj, lille? Alle har en rolle på et amerikansk fodboldhold. Vi har en plads til dig, som blot har brug for at komme ud og dyrke kammeratskabet og få noget motion, Vi har en plads til dig med ambitioner om at blive den næste dansker i NFL. Bliv en del af familien Midwest Musketeers.